GamerGate-kontroversen

Gamergate er en kontrovers relateret til kvindehad^[1][2][3] inden for den amerikanske computerspilkultur, men også til etiske spørgsmål inden for spiljournalistik, som fremkom i USA fra begyndelsen af august 2014.^[4] Indledningsvis gjaldt kontroversen rygtespredning om spiludvikleren Zoë Quinns privatliv.^[5] Senere blev også kulturkritikeren Anita Sarkeesian, spiludvikleren Brianna Wu samt et antal andre kvinder med tilknytning til computerspilbranchen impliceret.^[6][7] Siden da er flere underordnede kontroverser om spiljournalistik opstået i relation til bevægelsen.^[8] Gamergate-bevægelsen er lederløs og defineres især gennem anvendelse af hashtagget #gamergate på Twitter.^{[9][10][11][12]} Bevægelsen er blevet stærkt kritiseret for at være hyperbolsk i sin fremtræden af kvindehad i videospilindustrien ^[13]

Fortalere for ("Gamergaters") kalder sig en bevægelse, men har ingen officielle ledere og ingen programerklæring. Tilhængere af Gamergate har organiseret sig anonymt eller pseudo-anonymt på online fora så som 4chan, Internet Relay Chat, Twitter, og Reddit. Der har ikke været overensstemmelse mellem de erklæringer der har hævdet at repræsentere Gamergate, hvilket har gjort det vanskeligt for kommentatorerne at afgøre bevægelsens mål og motiver. Tilhængere af Gamergate siger, at der sker et uetisk sammenstød mellem medierne, feminister, venstreorienterede og samfundskritikere. Den bekymring er blevet afvist som banal, ubegrundet konspirationsteori, uden tilknytning til etiske spørgsmål og som følge af dette, bliver Gamergate ofte defineret af den chikane tilhængerne udfører. Gamergate tilhængere har gentagne gange besvaret dette ved enten at benægte, at der er sket chikane eller ved at påstå at chikanen blev udført af ofrene selv. Kontroversen er blevet beskrevet som en kulturkamp om kulturel diversitet, kunstnerisk anerkendelse og samfundskritik i videospil og om gamernes sociale identitet. Mange tilhængere af Gamergate er modstandere af det de opfatter som feminismens voksende indflydelse på gamerkultur. Derfor ses Gamergate ofte som højreorienteret backlash imod en progressiv samfundsudvikling. Branchens reaktion på chikanekampagnerne har været at holde fokus på at minimere skader og undgå lignende situationer fremover. Som følge af Gamergate er der opstået et øget fokus på metoder til at håndtere internetchikane.

1. ^ Joachim, Sundell. "Ny undersökning: Gamergate handlade om kvinnohat". SVT. Hentet 2015-03-12.
2. ^ 74,140 reasons that #GamerGate isn't about the ethics of journalism, Alex Abad-Santos, Vox.com, læst 15. april 2015
3. ^ "GamerGate – en kulturkrig båret af kvindehad". information. 21. oktober 2014. Hentet 2015-06-22.
4. ^ "If It's Not About Ethics..." Hentet 29. marts 2015.
5. ^ GamerGate: A Closer Look At The Controversy Sweeping Video Games, Erik Kain, Forbes, læst 15. april 2015
6. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet sarkee
7. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet bi
8. ^ "A note on disclosure". Hentet 29. marts 2015.
9. ^ Kain, Erik. "The Escapist #GamerGate Forums Brought Down In DDoS Attack". Hentet 2015-07-07.
10. ^ "Dette er Gamergate". Vegard Haugen.
11. ^ "Sex, penger og videospill". Tommy Alexander Lund. 2014-08-21. Arkiveret fra originalen 2. februar 2015. Hentet 22. juni 2015.
12. ^ "Gamergate: A Scandal Erupts in the Video-Game Community". The New Yorker (engelsk). 17. oktober 2014. Hentet 2015-06-22.
13. ^ https://www.youtube.com/watch?v=r3r0atokQvc